I vores gymnasieforberedende 10. klasse er der fokus på, at du bliver klar til en gymnasial uddannelse på HHX, STX, HTX eller HF. Der er her lagt en ramme for undervisningen, hvor der er prioriteret et større timetal i dansk, engelsk og matematik, der gør det muligt at give tid og rum til fordybelse.
Hvis du vælger at gå i X-Class, så er det, fordi du vil:

  • Forberede dig til en gymnasial uddannelse
  • Udvikle gode arbejdsvaner
  • Faglig opkvalificering
  • Fordybe dig i de enkelte fag
  • Blive mere moden
  • Blive mere ansvarlig og selvstændig

Du vil også blive introduceret til gymnasiefag og arbejdsformer, der vil lette overgangen fra 10. klasse til en gymnasial uddannelse.
Formålet med X-Class på 10. ved Kløften er:

– at give dig et fagligt udbytte, så du kan komme godt gennem gymnasiet eller HF
– at lukke dine eventuelle faglige huller fra tidligere skolegang
– at lære dig arbejdsmetoder, som anvendes i gymnasiet og HF
– at styrke dine kvalifikationer uanset, hvad du vælger efterfølgende
– at sikre dig et godt grundlag for at vælge den rette gymnasiale ungdomsuddannelse

Undervisningen foregår alle dage på 10. Ved Kløften